LEJ ET SKIB

Vores skibe har forskellig kapacitet og indretning og vi tilbyder et hav af muligheder for sejladser og arrangementer til søs. Ud fra jeres ønsker og vores erfaring, anbefaler vi skib og event. Lad din næste fest, være en fest til søs!

Vi kan tilbyde det perfekte sted til firmafest, arrangement, møde, konference mm. Eller et uforglemmeligt bryllup, fødselsdag og jubilæum. Kort sagt, vi er klar når dit arrangement skal være ekstraordinært.

Et arrangement hos os byder på et anderledes miljø med udsigt over vandet og de danske kyster. Vi tilbyder en unik oplevelse, sammensat ud fra dine behov og ønsker!

Lad vores mangeårige erfaring komme dig og dine gæster til gode. Om det er transport fra A til B, en firmatur med chefen og kollegaerne, en lystig fest til søs med vennerne, eller en havvindmølletur med udenlandske VIP-gæster, kirkeskib med gudstjeneste, lystfisketur, bryllupsfesten for livet eller årets julefrokost…vi har efterhånden prøvet det meste!

Vi skræddersyr jeres arrangement efter hvad I kunne tænke jer. Skibene lejes altid med besætning ombord. Arrangementet såsom opdækning, blomster, betjening, etc. aftales med kontoret. Skibene har strømforsyning (200V) så evt. medbragt teknik, musikanlæg og andet teknisk udstyr kan tilsluttes. 

Skibets kaptajn med besætning ser frem til at byde jer velkommen ombord til en en ekstraordinær oplevelse for dig og dine gæster.


TURFORSLAG

Mulighederne er utallige…Skal sejladsen runde Øresundsbroen eller skal vi have Kronborg om styrbord? Vi anløber gerne øerne i sundet eller en af de små hyggelige havnebyer på kysten.

Vi kan stikke ind på Flakfortet og have en guide klar til historisk rundvisning eller en frisk teambuilding aktivitet. Måske et stop på Ungdomsøen til en spændende oplevelse eller helt ned til Dragør og gå tur, til Skovshoved og fortsætte til Bakken i hestevogne. Måske har I bare lyst til at sejle og nyde udsigten med en god frokost eller middag ombord.

Hvor vil I sejle fra, hvor vil I gå i land eller ønsker I at blive på havet? Hvilken type af mad og drikke I vil have serveret, eventuelle aktiviteter mm. sammensætter vi gerne i fællesskab, så det passer til dig og dine gæster.