Ø-HOP TIL UNGDOMØEN & FLAKFORTET
Hele sommerferien fra d. 27. juni – 9. august, kan du komme på Ø-hop i Øresund.
Med en Ø-hop billet, kan man besøge både Ungdomsøen og Flakfortet på en dagstur.
Man starter med at besøge Ungdomsøen, og hopper derfra videre til Flakfortet.
Den hyggelige færge sejler fra Nyhavn ud for nr. 71. Nyd turen ud gennem havnen, forbi de mange seværdigheder; Skuespillerhuset, Operaen, Amaliehaven, Den lille Havfrue, Holmen og Langelinie og videre ud forbi Trekroner og vindmølleparken. Baren er naturligvis altid åben ombord.
På øerne kan man bade, gå på opdagelse på de fascinerende fæstningsværker og mærke den særlige atmosfære og nyde den storslåede udsigt. Deltag i en spændende aktivitet eller nyd et besøg i restauranten på Flakfortet.
