FÆRGE TIL FLAKFORTET

I mere end 25 år har Spar Shipping sejlet glade gæster til Flakfortet og det er byens bedste sejltur, med fuld valuta for billetten!

Nyd turen ud gennem havnen, forbi de mange seværdigheder; Skuespillerhuset, Operaen, Amaliehaven, Den lille Havfrue, Holmen og Langelinie og videre ud forbi Trekroner og vindmølleparken.

Den hyggelige færge sejler fra Nyhavn ud for nr. 71, og turen tager ca. 55 minutter.

Baren er naturligvis altid åben ombord, men book velkomstdrinks, let forplejning mm. på forhånd her


FÆRGEBILLET MED RUNDVISNING

Hver 1. lørdag i måneden, er der rundvisning på Flakfortet. Rundvisningen starter kl. 14.30. Book din færgebillet inklusiv rundvisning på knapperne nedenfor.

Øvrige dage er der et minimum på 10 gæster, kontakt os for at booke.



FLAKFORTETS RESTAURANT & AKTIVITETER

Besøg det over 100 år gamle menneskeskabte søfort Flakfortet og oplev historiens vingesus.

Gå på opdagelse rundt på det fascinerende fæstningsværk og mærk den særlige atmosfære og den storslåede udsigt. Nyd et besøg i restauranten på Flakfortet, som ligger kun en spytklat fra skibet .

Tag med på en spændende historisk guidet rundvisning blandt kanonstillinger, underjordiske gange og dramatiske fortællinger fra fortets fortid.

Hold årets firmaudflugt på Flakfortet og styrk det kollegiale gennem teambuilding med en række udfordrende ø-dyste. Eller tag venner og familie med på en hyggelig skattejagt øen rundt.

Øen har også en lille havnekiosk, hvor man kan købe kolde drikkevarer, slik, is m.m.

Flakfortet tilbyder også gode faciliteter for konference, kontakt Flakfortet på 32960800 eller flakfortet.com

FLAKFORTETS HISTORIE

Flakfortet er en menneskeskabt ø, som er bygget på et Flak, som betyder et rev i havet hvor dybden er begrænset. Deraf navnet Flakfortet!

Øen er 23 meter høj og er på 30.000 m2, og rummer et omfattende bygningskompleks i 2 etager med kasematter og gange som for-binder ammunitionsmagasiner, belægnings-stuer, maskinhal samt en kasernebygning, der i sin tid rummede 550 mand.

Fortet blev anlagt i 1910-1914, som led i det Københavnske forsvarsværk, og har været benyttet af militæret frem til 1968.

Efter militæret forlod fortet, blev det i en periode udlejet og i 2001 overtaget af en privat ejer som påbegyndte en gennemgribende renovering, der kan nydes af besøgende i dag.