Vejret i Øresund

Vejrudsigter er… udsigter! Jo længere ud i fremtiden de gælder, jo mere usikkerhed er der. 

Det er skibets kaptajn og ham alene, som afgør om vi sejler eller ej! Vores kaptajner er erfarne søfolk som kender skib og forholdene ombord, som egen bukselomme.

Vurdering af vejret omfatter både vindretning, vindstyrke og sigtbarhed. Øresund byder oftest på rigtig gode sejlforhold, da området jo er beskyttet med den svenske og danske kyst, så vi finder som regel læ et sted.

Ofte betyder vindretningen mere end vindstyrken, men ring gerne og få en snak med kaptajnen om vejret inden turen.

Sejlrute, skibe og lokale forhold er afgørende for sejladsen, alt efter om turen går til Flakfortet, Hven eller det er en Fisketur.

Hvis rederiet aflyser, vil man få tilbudt en ny turdato, efter eget valg. Alternativt tilbagebetales det indbetalte. Et fisketegn kan flyttes til ny turdato, ved henvendelse til fisketegn.dk. Vi kan desværre ikke tilbyde at refundere bus eller togbillet, ej heller benzinforbrug, etc. såfremt aflysningen først sker ved afgangstid.

Se vejrudsigt her: Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) Alternativt forsvarets vejrudsigt (vælg Øresund ude i venstre side).