Kom til Åben Ø på Ungdomsøen d. 1. juni – læs mere og køb billet!


Fantastisk historisk fort – altid et besøg værd!

Åbent på udvalgte datoer, indtil officiel åbning d. 24 august.

Tag med på en smuk sejltur ud gennem Københavns Havn og oplev historiens vingesus, når du stiger i land på søfortet fra 1894.

Middelgrundsfortet er verdens største kunstigt anlagte ø, som ikke er landfast. Fortet er et unikt stykke danmarkshistorie, som tager sin begyndelse ved udgravningen af Københavns havn i slutningen af 1800-tallet. Siden har fortet været et berømt besøgsted med sin fantastiske placering midt i i Øresund.

Ungdomsøen

I 2015 overtog spejderbevægelsen Middelgrundsfortet, med en vision om at omdanne Middelgrundsfortet til en ungdomsø.

Ungdomsøen er en vild aktivitetsplatform og et udviklingscenter for hele Danmarks ungdom – en ø, hvor alle landets unge fra 2019 får mulighed for at arrangere vilde events, deltage i engagerende kurser og møde nye venner. Ungdomsøens ambition er at skabe rammer, der gør det muligt for landets unge at skabe de næste generationers vigtigste samfundsbevægelse. 

Læs mere om Ungdomsøen!



  • Vi sejler ikke på mandage og i starten og slutningen af ​​sæsonen sejles ikke alle dage. Kontakt os gerne for info om den enkelte dato.
  • Vi bruger ikke fysiske billetter, men medbring gerne din bekræftelse. Overskydende billetter sælges på kajen ved ombordstigning.
  • Vi anbefaler altid billetbestilling, da vi forbeholder os ret til at aflyse/indstille sejlads hvis ikke der er nogen bookinger, og tager forbehold for vejret, ændringer, fejl, prisstigninger og udsolgte produkter. Ved aflysning fra rederiets side flytter vi turen til en anden dag eller returnerer det betalte beløb.
  • Tag gerne barnevogn og klapvogn med ombord,disse placeres på skibets fordæk under sejladsen.
  • OBS! Egen forplejning må ikke nydes ombord. Se hvad vi kan tilbyde af forplejning ombord.
  • Fortet er bygget på 6 meter vand, på det sted hvor Kongedybet og Hollænderdybet mødes i nord. De to andre søforter, som skulle beskytte København mod angreb fra søsiden, var Trekroner Fort og Flakfortet.
  • Middelgrundsfortet blev nedlagt som søfort i 1962.
  • Ungdomsøen åbner i slutningen af august 2019.