Om Spar Shipping ApS

Spar Shipping består af 5 skibe med forskellig kapacitet og størrelse. Rederiet har base i Nyhavn, og løser enhver opgave når det gælder transport af mennesker til søs.

Landkrabber og søulke... hos Spar Shipping er alle velkomne. Vi tilbyder stor fleksibilitet, ekspertise og et højt serviceniveau ombord.
Ring og få et tilbud. Hvis ikke vi selv kan løse opgaven, så kender vi helt sikkert nogen som kan!


Spar Shipping ApS blev stiftet i 1991 som en overbygning til de to rederier "Øby" og "Langø". Siden blev flåden udvidet med M/S Bjørnsholm, M/S Skipper og den fine sundbus M/S Jeppe fra Helsingør-Helsingborg overfarten. Siden 1984 har vi sejlet færgefart til Flakfortet og senere også til Middelgrundsfortet. Midt i nullerne startede vi rutefart til Hven fra København.

 

Rederiet tilbyder festarrangementer til søs, chartersejlads, vindmølle- og transportsejlads, samt lystfiskeri i Øresund.
Spar Shipping står bag samarbejdet visitHven.dk i forbindelse med rederiets rute til Hven.

Rederiet  har gennem årene løst et utal af opgaver af forskellig slags, bl.a:

 

  • Rutesejlads på Limfjorden
  • Arbejdsskib ved bygning af Storebælts- og Øresundsbroen
  • Vindmøllesejladser til Middelgrunden, Lillegrund og Storebælt
  • Volvo Ocean Race 2006 og 2015 i Gøteborg
  • Shuttlesejlads for Cunard Line ved Queen Elizabeth 2 besøg på reden udenfor København
  • Deltaget i folkemødet på Bornholm
  • m.m.
     

Rederiet blev grundlagt at Finn Lyng Madsen i 1991.

I dag ejes rederiet af Kirsten Rønn Madsen og Keld Øby Jensen, som driver rederiet sammen med en stab af trofaste og dygtige medarbejdere.